Institutionens pædagogik m.v.

Vi har undervejs observeret, at der på Parian er en praksisbaseret
institutionspædagogik, som i høj grad bygger på konsekvenspædagogik. Et
eksempel herpå er, at i tilfælde af at et barn, i mindre udstrækning, ikke har
opført sig ordentligt, må det ikke få en eftermiddagssnack og hvis det i højere
grad end dette ikke "har været god", kan det gå ud over et måltid. I visse
tilfælde, hvilket eksempelvis kunne være at et barn er gået fra institutionen,
kan konsekvensen være at det ikke må komme ind igen.

Som udgangspunkt har vi studerende ikke mødt særlig mange
krav fra stedets side, i forhold til en ønsket institutions pædagogik. Dog fik
vi ved et introduktionsmøde af vide, at vi ikke må spørge direkte ind til
børnenes baggrunde, eller andet personligt. Medmindre børnene selv bringer
noget op af sådan karakter, spørger vi ikke ind til det, og vi prøver generelt
at være meget varsomme på dette område.

Vi studerende har valgt at have særligt fokus på leg,
læring, omsorg og hygiejne, i det daglige arbejde.

På Parian er der ansat to houseparents, som ofte vil være
der på skift. En houseparent er en, der har til opgave at få hverdagen til at
fungere. På Parian er det tydeligt at dette primært fokuserer på de rent
praktiske elementer, og det er derved de mere fysiske aspekter af det "parents"
rollen ligger op til, der er i fokus. I et pædagogisk arbejde er det givet, at
ovenstående pleje er essentiel, men samtidig indebærer pædagogens arbejde
ligeledes i høj grad en mere psykisk pleje og omsorg, hvilket der i mine øjne
ikke er nogen medarbejdere på institutionen, der synligt beskæftiger sig med.

Et eksempel der understøtter min påstand, om en helt
anderledes opfattelse af hvorledes det pædagogiske arbejde bør prioriteres, kan beskrives ud fra
den ene houseparents ytring til gårsdagens personalemøde, hvor hun fastslog at
hun mener at det er en dårlig idé at kramme børnene på institutionen. Hendes
begrundelse herfor er, at dette er med til at gøre børnene mere besværlige og
pylrede.      

Lige nu er der to grupper af filippinske praktikanter på
Parian. Den ene består af psykologistuderende, og den anden af nogle som
beskriver deres uddannelse som adgangsgivende til eksempelvis et job som
houseparent. Min opfattelse er, at de psykologistuderendes studie, er opbygget
og fokuseret anderledes i forhold til uddannelsen i Danmark, og derfor forestiller
jeg mig at den danske pædagoguddannelse kunne minde om en kombination af ovenstående
to.

Meningen med Parian drop-in center er, at det skal være
et midlertidigt børnehjem, for børn der enten er blevet fjernet eller er
stukket af hjemmefra, blevet afleveret af forældre der enten ikke har
økonomiske eller sociale ressourcer til at tage sig af dem, eller simpelthen
ikke ønsker det, og desuden børn der kommer direkte fra gaden og i nogle
tilfælde slet ikke har nogen til at tage sig af dem. Børnene på Parian skal
visiteres til andre institutioner, herunder bl.a. adoptionsbørnehjem, eller
sendes hjem til familiemedlemmer. Stedets socialrådgiver har blandt andet til
opgave at finde ud af, hvad barnet kommer fra og hvor det er mest hensigtsmæssigt
at det kommer hen. Den første del af arbejdet består ofte af samtaler med barnet
og (eller) eventuelt vedkommende der afleverer barnet. Denne del af arbejdet,
mener jeg, ville være mest optimalt udført af en psykologudannet, da børnene
ofte har været meget traumatiske ting igennem, hvilket jeg ikke forestiller mig
at socialrådgiveruddannelsen giver kompetencer til optimalt at arbejde med på
denne måde. Når det er sagt, vil jeg dog lægge vægt på at institutionens nye
socialrådgiver, synes at gøre et rigtig godt stykke arbejde, både på dette og
mange andre områder.

Grundet børnenes vidt forskellige baggrunde for at ende
på Parian, er vores pædagogiske arbejde naturligvis præget af et ekstra fokus
på deres individuelle "bagage", samt udfordringer. Den nye socialrådgiver har
med indførelsen af et ugentligt møde omkring børnene, særligt eventuelle
nyankomne og deres historier og baggrunde for at være der, gjort ovenstående
langt nemmere.