Institutionsbeskrivelse

Parian er et midlertidigt anbringelsessted for gadebørn i Cebu, placeret i et fattigt område der hedder Colon. Institutionen er for piger i alderen 4-17 år og drenge fra 4-13 år. Lige nu er der 22 børn som bor der, men dette kan nemt ændre sig, da det også er et drop-in center, hvor gadebørn kan komme ind både frivilligt, anbragt eller efterladt af familie, eskorteret
af politiet, eller lignende. Meningen er at de skal sendes videre inden for 6 måneder, til enten et permanent børnehjem, hjem til deres familie eller adopteres. Men da der i en del tilfælde er mangel på oplysninger om børnene, bliver processen og dermed opholdet til tider en del længere.

Børnene har meget forskellige årsager til at være på Parian. En stor del af dem, kommer fra familier der ikke har kunnet tage sig af deres børn, ofte grundet fattigdom og stoffer. En del af børnene har været udsat for overgreb, herunder af fysisk, psykisk eller seksuel karakter.

Vi er 7 praktikanter fra Danmark, som arbejder i to hold på henholdsvis 3 og 4 personer. Vi studerende har stor indflydelse på hvorledes dagligdagen skal se ud, både i forhold til arbejdstider og hvad vi ønsker at lave med børnene. I de
første par uger har vi derfor haft fokus på at finde ud af, hvordan vi mest hensigtsmæssigt skulle ligge arbejdstiderne, for at vi og børnene får mest muligt ud af vores tilstedeværelse. Vi har nu delt vagterne op således at det ene hold møder kl. 7.30-12.30 og det andet fra 13-18.30. Desuden møder det ene hold tidligt i lige uger, mens det andet møder sent, og omvendt i ulige uger.

Af fastansatte har Parian to mænd og en kvinde, som er børnenes houseparents og bor der, samt står for en stor del af det praktiske med børnene og stedet. Dette er dog også noget børnene hjælper meget til med. De store børn har nogle pligter, herunder tøjvask opvask, hjælp til madlavning m.v., som de skiftevis står for.

Desuden er der nogle vagter på stedet og en chauffør tilknyttet.

En gang imellem kommer der studerende fra Cebu, som er der i en midlertidig periode. Dem som vi har mødt ind til nu, har primært været observerende, og generelt ikke særlig deltagende i forhold til at indgå i børnenes lege eller lignende.

16 af børnene går i skole eller børnehave, mens de 6 af børnene er hjemme, grundet mangel på oplysninger på dem, eller af sikkerhedsmæssige årsager.

Der er rigtig mange helligdage hvor ingen af børnene skal i skole eller børnehave, og disse udnyttes derfor til at tage dem med på ture. Turene står vi selv for at planlægge, samt betale, og stedets ledelse giver os meget frie rammer til dette, så længe vi oplyser dem, og desuden betaler for de ansatte, der eventuelt ønsker at komme med.

I de første 3 uge har der været en socialrådgiver på stedet, som nu har sagt op, og der arbejdes derfor nu på at finde en ny. I kraft af stedets funktion som midlertidigt anbringelsessted, er socialrådgiverens rolle meget essentiel, og manglen deraf betyder derfor at børnenes sager står stille, så længe vi er foruden.

Institutionens fysiske rammer:

Institutionen har et fællesrum, et pigeværelse og et drengeværelse, samt et badeværelse til hver af disse. Desuden er der et nyligt istandsat køkken, samt et lille legerum, som dog er aflåst og derfor kun benyttes når vi er der, og får lov til at låne det. Vi studerende har et stort skab, i hvilket vi har forskelligt legetøj, såsom Lego, bolde, tegne/klippe-klistrer ting, m.v. Herudover er der en forholdsvis stor "parkeringsplads" foran bygningen, som vi blandt andet bruger til forskellige boldspil.

Den historiske baggrund:
I 1986 gik en afdeling af UNICEF og NPSC (National Project On Street Children) sammen for at lave en analyse af hvor slemt det stod til med gadebørn i Cebu City og derefter besluttet de at oprette en organisation som hedder Cebu city
Task force on streetchildren. Organisationen tager sig primært af projekter for overlevelse af gadebørn i Cebu city.  Parian drop-in center blev grundlagt under denne organisation i 1991.