Pædagogisk projekt - SKB - fokus på sundhed
Tandbørstning og relatiosdannelse
Jeg har valgt at mit pædagogiske projekt, skal tage udgangspunkt i vores
(mit hold af pædagogstuderende) tiltag, i forhold til rutiner og nye rammer for
hygiejnemæssige aspekter på Parian. Dette har vi arbejdet med på flere
forskellige måder, og jeg vil i dette projekt fokusere på tandbørstning og
aspekter knyttet hertil. Dette skyldes at vi har haft meget fokus på sundhed og
hygiejne i hverdagen, da vi studerende alle var enige om, at netop dette område
var essentielt at arbejde med, både for herigennem at forbedre børnenes hygiejne,
og samtidig for at bruge tidsrummene, knyttet til de hygiejnemæssige aspekter
vi forsøgte at implementere i hverdagen, til at relationsdanne og give omsorg
til børnene.
Grunden til at mit fokus
fra start af blev fokuseret i netop denne retning, var at noget af det første
der fangede min opmærksomhed efter jeg startede på Parian, var børnenes dårlige
tænder og ofte lave immunforsvar (meget sygdom). Rammerne omkring tandbørstning
fungerede ikke optimalt, idet børnene kun fik børstet tænder hvis de studerende
fandt kassen med tandbørster frem fra et aflåst skab. Derfor holdte vi
studerende et møde, hvor vi diskuterede hvordan dette kunne optimeres.
Vi kom her ind på;
- hvordan tandbørsterne blev gjort tilgængelige
- hvordan vi sørgede for at både store og små, samt de af børnene som havde problemer med kommunikation (eksempelvis fordi de ikke snakker engelsk, og evt. snakker tagalog i stedet for seprano, hvilket er to dialekter som ligger så langt fra hinanden, at de kan have meget svært ved at forstå hinanden), kunne finde deres egen tandbørste
- hvordan vi gjorde tandbørstning til noget hyggeligt, osv.
Mange af børnene bryder
sig ikke om at børste tænder, ofte fordi de har så rådne eller ødelagte tænder,
at det gør ondt, eller i nogle tilfælde fordi de ikke er blevet præsenteret for
det gennem opvæksten.
For at gøre
tandbørstningssituationerne til en positiv oplevelse, har vi blandt brugt en
tavle, hvorpå alle børnenes navne var på, sammen med et lille symbol, så de af
dem der ikke kunne huske hvordan deres navn så ud, kunne finde sig selv ved
hjælp af symbolet. Dette kunne eksempelvis være et dyr, en ting m.v. Børnene
skal have børstet tænder efter morgen, middag og aftenmåltidet, og for at skabe
motivation blandt børnene, samt et overblik for os studerende, fik hvert barn
en smiley ud for deres navn og symbol, når de havde børstet tænder.
Vi valgte at købe nogle
plastickasser med små bokse der kan trækkes ud, til tandbørster. På hver boks
klistrede vi et barns navn og symbol på, og kasserne placerede vi således at de
yngste børns tandbørster var nederst, og ældstes øverst, da vi havde erfaret at
de yngste ofte var ligeglade med hvis tandbørste de fik fat i, og at de ældste
sommetider kunne blive meget sure hvis deres tandbørste var blevet brugt af
andre.
Vi har altså gjort os
overvejelser vedrørende de fysiske rammer for tandbørstningen, herunder hvordan
de praktiske aspekter knyttet hertil, kunne forbedres, og hvordan børnenes
motivation kunne øges ved hjælp af smiley-systemet og børnenes tilhørsforhold
til deres symbol, kasse og tandbørste.
Derudover har vi arbejdet
med stemningen omkring tandbørstningen. I takt med vi lærte børnene af kende,
fandt vi ud af hvilke metoder der var bedst for de forskellige børn. Da
centeret ofte modtog nye børn, betød det derved at der hver gang skulle
arbejdes med at lære dette barn af kende, hertil; hvordan ser barnets tænder
ud, hvordan får man det til at føle sig tryg, skal barnet evt. have hjælp til,
eller instrueres i, hvordan man børster tænder, osv.
For nogle af de mindre
børn, fungerede det rigtig godt hvis vi sang sange under tandbørstningen. Nogle
gik op i og følte stolthed ved, selv at få lov at tegne deres smiley
efterfølgende. Mange af de børn som havde ondt i tænderne, ønskede at en af os
studerende sad med dem, mens de børstede eller eventuelt at en af os børstede
for dem. Hvis der var børn der ikke gad at børste tænder, kunne det sommetider
motivere at lokke med en aktivitet, når tandbørstningen var færdig.
Efter vi havde arbejdet
med ovenstående i nogen tid, begyndte børnene selv at tage initiativ til at
børste tænder, og mange syntes ligefrem at det var noget hyggeligt, blandt
andet fordi der i de minutter det tog, ofte var tid til lidt en-til-en tid med
dem.
Mange af børnene hungrede
efter anerkendelse, og var rigtig stolte når vi efter tandbørstningen, roste
dem og gav dem en smiley ud for deres navn på tavlen. Denne anerkendende
tilgang medførte derved stor motivation blandt langt de fleste af børnene.
Desuden synes jeg at tandbørstningssituationerne har bidraget til
relationsdannelser, blandet andet gennem gode samtaler om alt fra barnet/den
unges interesser, kæresteri, eller lignende, til hvordan barnet/den unge har
det på centeret, hvad det tidligere har oplevet eller andet.